Det mener Lærerstuderendes Landskreds

Aldersspecialisering og linjefag

Lærerstuderendes Landskreds mener, at læreruddannelsen bør være en helhedsuddannelse, der uddanner lærere til at kunne undervise alle aldersgrupper i folkeskolen. Derfor mener vi ikke, at aldersspecialisering bør være en del af læreruddannelsen. Endvidere mener vi, at frit linjefagsvalg vil give den bedste uddannelse til fremtidens lærere. Vi ønsker en uddannelse, der kan opfylde folkeskolens formålsparagraf, hvorfor at sammenspil mellem de pædagogiske fag, linjefag og praktikken, ud fra vores optik, er afgørende.

Praktikken

Lærerstuderendes Landskreds mener, at praktikken skal give de studerende et fornuftigt indblik i, hvad det vil sige at arbejde som lærer, men samtidig også være det primære punkt for kobling mellem praksis og teori. Dette skal blandt andet foregå ved ugentlige timer i faget praktik, der sørger for, at praksis også foregår på læreruddannelsesstedet og ikke kun på skolerne. Den studerende bør kunne komme i praktik i andre skoleformer, og praktikperioderne bør foregå både i grupper og alene. Dog er det væsentligt, at den studerendes fokus alene er egen uddannelse, og den studerende må ikke fungere som undervisningsassistent eller billig arbejdskraft.

Kvalificeret vejledning bør foregå både før, under og efter praktikken, blandt andet i form af trepartssamtaler. Det skal være et krav, at praktiklæreren har en praktiklæreruddannelse, og at det tilstræbes, at denne er uddannet i de linjefag, den studerende er i praktik i. Partnerskaber mellem kommuner og læreruddannelsessteder bør understøtte dette.

I vores optik bør læreruddannelsen være et fuldtidsstudium med et højt timeantal. Det er nødvendigt, at størrelsen på læreruddannelsens fag afspejles i timetallene for fagene. Lærerstuderendes Landskreds anbefaler derfor, at der indføres et minimumstimetal for samtlige fag på læreruddannelsen. Det pålægges det enkelte uddannelsessted at offentliggøre deres reelle undervisningstimetal sammen med deres resurseregnskab.

Bacheloropgaven

Bacheloropgaven bør forholde sig til emner inden for professionen, både hvad angår praktisk og teoretisk viden, og bør have både linjefagene, den pædagogiske fagblok og praktikken som det bærende element. Herudover bør bacheloropgaven kunne skrives i tilknytning til udviklingsprojekter. Endvidere bør bachelorgraden give adgang til videre overbygning af uddannelse.

Informations- og kommunikationsteknologi i læreruddannelsen

Samfundet i dag kræver et grundlæggende kendskab til og brug af Informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Derfor er det nødvendigt, at folkeskolens lærere skal kunne gøre brug af disse elementer i undervisningen og undervise i samme.

Det betyder, at læreruddannelsens undervisere skal uddannes til at inddrage IKT i undervisningen i samtlige af uddannelsens elementer og arbejdsformer. Den studerende skal dermed have tilegnet sig en grundlæggende kunnen inden for IKT-området allerede på første del af studiet.

Ydermere skal uddannelsesstederne tilbyde muligheden for at tage et Pædagogisk IT-kørekort.

Forskningstilknytning

I læreruddannelsen bør der sættes fokus på, at underviserne skal have tilknytning til både udviklingsprojekter og forskning, ligesom udviklingsarbejde og forskningstilknytning skal have en større rolle i uddannelsens indhold. Det er nødvendigt med et fokus på professionsrettet og fri forskning på universiteterne og professionshøjskolerne, og den studerende bør være tilknyttet et forskningsprojekt inden for de tre første år af sin læreruddannelse. Derudover skal udviklingsarbejde i højere grad bruges i forbindelse med bacheloropgaven.